Østre Landsret har den 19. maj 2022 stadfæstet byrettens frifindelse af en arbejdsgiver efter en rutineret ansats faldskade under arbejde i højden fra stige.
Skadelidte arbejdede på skadedagen på gavlen af et hus i ca. 5-6 meters højde fra en skydestige. Han var alene på pladsen, og havde således ikke nogen fodmand til at holde på stigen under arbejdet, hvorefter han faldt ned af stigen.
På skadetidspunktet havde skadelidte 15 års erfaring som malerlærling, -svend og som selvstændig mester, men var efter eget udsagn ikke blevet instrueret nærmere om sit arbejde den dag, hvor skaden indtrådte.
Byrettens dom
Retten i Lyngby frifandt ved dom af 15. juli 2021 arbejdsgiveren for ansvar, idet byretten bl.a. lagde vægt på, at skadelidte var en rutineret malersvend, som ikke skulle instrueres om sit arbejde, herunder om anvendelse af almindelige tekniske hjælpemidler såsom stige og rullestillads, ligesom en rutineret ansat skal varetage egen sikkerked (jf. AML § 28).
Sagsøgers rutine og forholdene i øvrigt medførte således ikke særlige krav til arbejdsgiver vedrørende instruktion og tilsyn. Uanset dette havde arbejdsgiver samme morgen indskærpet, at skadelidte ikke skulle male i højden fra stige.
Endvidere fandt byretten ikke bevis for, at det var manglende planlægning fra arbejdsgivers side, som førte til faldulykken. Tværtimod forklarede skadelidte selv – i overensstemmelse med sin tidligere forklaring til politiet på ulykkestidspunktet – at han under arbejdet forsøgte at strække sig mest muligt for at male et område med en vis afstand til stigen, hvormed han mistede balancen og faldt ned.
Skadelidtes rutine og en troværdig forklaring fra arbejdsgiveren suppleret med en vis usikkerhed i forklaringen fra skadelidtes side om fx instruktion modtaget samme morgen medførte, at skadelidtes bevisbyrde som kravstiller ikke var løftet.
Landsrettens dom
Skadelidte ankede dommen baseret på en række hovedargumenter vedrørende arbejdsgivers manglende efterlevelse af flere bestemmelser i arbejdsmiljøloven, men landsretten stadfæstede byrettens dom med henvisning til, at skadelidte var en meget rutineret malersvend, som var bekendt med reglerne for arbejde i højden.
Landsretten lagde specifik vægt på, at malerarbejdet på husets gavle efter planen skulle udføres fra virksomhedens rullestillads, som skulle opstilles senere, som det også var forklaret af arbejdsgiver for byretten, uanset at skadelidte angav at være ubekendt med dette. En ny vidneforklaring fra en kollega for landsretten, der bl.a. angav, at han ikke have modtaget instruktion fra arbejdsgiver blev af landsretten tilsidesat som ”usikker”.
På baggrund af disse forhold og forklaringerne konkluderede landsretten, at skadelidte ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at arbejdsgiveren havde handlet ansvarspådragende.
Kommentar
Med dommen fastslog landsretten, at arbejdsgiver havde efterlevet arbejdsmiljølovens regler og i øvrigt de forpligtelser, som påhviler arbejdsgiver i forhold til en rutineret ansat.
I den konkrete sag var der tillige løbende ”korrektioner” af skadelidtes forklaringer om hændelsesforløbet, herunder om arbejdsgiveren var til stede på pladsen den pågældende morgen, hvilket fremgik af skadelidtes forklaring på ulykkestidspunktet. Heroverfor fremstod arbejdsgiverens forklaringer troværdige og saglige, og det fremgår af såvel byrettens som landsrettens domme, at der er lagt betydelig vægt på parts- og vidneforklaringerne, og de afgørende forskelle mellem de enkelte parters og vidners udlægninger af det hændte.
I overensstemmelse med retspraksis konkluderede landsretten ved stadfæstelsen af byrettens dom, at der ikke var ført bevis for, at skadelidtes faldulykke skyldtes forhold, som arbejdsgiveren kunne gøres ansvarlig for, og landsrettens anvendelse af ansvarsnormen i sager vedrørende rutinerede ansatte, arbejde fra stiger samt arbejde i højden generelt er i tråd med bl.a. dommene i FED2004.1501, FED2009.141, U2012.2322/2H og FED2012.142.
Eventuelle spørgsmål til dommen kan rettes til advokat Joakim Bondesen, der førte sagen for arbejdsgiver for både by- og landsret.
