Vestre Landsret frifinder 16 forsikringsselskaber i Lillefinger-sagen

© 2020 ARK Advokatpartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes.

Søg
  • ARK Advokatpartnerselskab

Vestre Landsret frifinder 16 forsikringsselskaber i Lillefinger-sagen

Opdateret: 11. okt. 2019

En forsikringstager (FT) havde tegnet 17 ulykkesforsikringer - heraf 15 forsikringer inden for to år - før han kom til skade i april 2014. Ved skaden mistede han sin lillefinger på højre hånd under anvendelse af en bordrundsav i garagen på sin privatadresse.


FT, der var under revalidering, anvendte samlet mere end 1/3 af sin disponible indkomst efter skat til at betale forsikringspræmier på i alt ca. kr. 48.000 for de 17 ulykkesforsikringer, der havde en samlet sum på over kr. 33 mio.


FT anmeldte skaden til de 17 forsikringsselskaber. Endvidere anmeldte FT skaden som en arbejdsskade, idet han angav, at skaden var sket, mens han var sammen med sin ven C, som et led i et kommunalt betalt ledsager/støtte-program (Ankestyrelsen afgjorde i 2015, at skaden ikke kunne anses som en arbejdsskade).


Repræsentanter for forsikringsselskaberne afholdt et møde hos FT i januar 2015 til belysning af sagen, og interviewede FT's ven A samt FT's genbo D, der kom til stede lige efter hændelsen. Genboen kunne ikke bekræfte, at C - som hævdet af FT - havde været til stede i garagen, da skaden indtrådte.


Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder afviste forsikringsselskaberne dækning af skaden, idet et enkelt selskab dog nåede at betale erstatning før sagens omfang var dette selskab bekendt.


Ankenævnet for Forsikrings kendelse


FT indbragte de 16 selskabers afslag for Ankenævnet for Forsikring, der ved enslydende flertals-kendelser af 22. november 2017 frifandt samtlige forsikringsselskaber.


Flertallets præmisser var markante og med direkte afstandtagen til den formodningsregel, der blev opstillet i Højesterets dom i den såkaldte "Motorsavs-massakre" sag (U 97.88 H), hvorefter det havde formodningen imod sig, at man med vilje ville påføre sig selv skade for vindings skyld. Ankenævnet angav i kendelsen, at samfundsudviklingen havde vist, at dette ikke længere kunne anses for udelukket. Ankenævnets flertal fandt det således godtgjort af forsikringsselskaberne, at skaden var forvoldt ved fortsæt.


Byrettens dom


FT anlagde sag mod de 16 forsikringsselskaber ved Retten i Aalborg. For byretten angav FT, at baggrunden for tegningen af de mange ulykkesforsikringer var begrundet i psykiske forhold og angsten for at komme til skade efter at have stiftet familie. Ved dom af 27. december 2018 (3-dommer sag) blev alle selskaberne imidlertid frifundet.


Retten lagde sig i dommen i vidt omfang op af Ankenævnets kendelse og angav indledningsvis, at skaden som udgangspunkt må anses for et ulykkestilfælde. Retten fastholdt herefter "reglen" fra dommen U 97.88 H, altså at det har formodningen imod sig, at en person vil skade sig selv. Efter en vurdering af beviserne i sagen, fandt byretten, at FT's forklaringer om tegning af de 17 ulykkesforsikringer ikke var sammenhængende eller overbevisende, ligesom retten fandt, at FT havde skiftet forklaring om baggrunden herfor.


Byretten lagde herefter vægt på, at FT's forklaring om hændelsen (at han skulle mistet fingeren, da han sammen med C skulle save i en plade), ikke understøttedes af hverken vennen C's eller genboens forklaringer for retten. I den forbindelse tilsidesatte retten en forklaring fra FT's svigermor om, at hun flyttede pladen samme aften som skaden, idet retten angiver, at denne oplysning ikke var fremkommet på noget tidligere tidspunkt under sagen.


Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, fandt retten herefter, at det af selskaberne var bevist, at skaden var forvoldt af FT ved forsæt.


Vestre Landsret dom


FT ankede dommen til landsretten og udbyggede under landsretssagen argumentationen i forhold til, at tegningen af forsikringerne var begrundet i FT’s psykiske forhold. For landsretten blev der endvidere fremlagt en opgørelse, som angiveligt skulle vise, at FT og hans kæreste havde masser af ”luft i økonomien” til at betale forsikringspræmier bl.a. som følge af økonomiske tilskud fra parrets forældre. Endvidere blev der ført et nyt vidne til dokumentation for ”skæbnen” på den træplade, som FT hævdede at have savet i, da skaden indtrådte.


Landsretten stadfæstede imidlertid byrettens frifindelse. Landsretten indledte med at angive, at skaden efter sin ydre fremtræden var en ulykke. Herefter angav landsretten, at der ikke før det nye vidnes forklaring for landsretten var fremkommet oplysninger om ”skæbnen” for den omtalte plade, som ikke var blevet bemærket af genboen D, der slukkede saven.


Herefter fremhævede landsretten – som Ankenævnet og byretten – det højst usædvanlige i tegningen af 17 ulykkesforsikringer med en samlet sum på kr. 33 mio., og at FT anvendte en uforholdsmæssig høj andel af sin disponible indkomst på at betale forsikringspræmier. Landsretten fandt ikke, at den for landsretten fremlagte opgørelse over FT og hans kærestes økonomi kunne tillægges betydning. Herefter angav landsretten, at


”de anførte omstændigheder må anses for særdeles påfaldende og kan ikke forklares med det af FT oplyste om hans psykiske tilstand og motivation for at tegne forsikringerne. Efter en samlet vurdering tiltræder landsretten derfor, at forsikringsselskaberne ud over enhver rimelig tvivl har godtgjort, at FT med forsæt har forvoldt skaden.”


Kommentar


Der er i Danmark ikke nogen begrænsninger i det antal ulykkesforsikringer, som en person kan tegne, men 17 ulykkesforsikringer er - så vidt vides - Danmarks-rekord.


Det store antal forsikringer, det korte tidsrum før skaden, hvori forsikringerne blev tegnet samt udgifterne til præmie sat i forhold til oplysningerne om FT's privatøkonomi gjorde i sig selv sagen mistænkelig.


Når der herefter af flere omgange var skiftende forklaringer fra FT's side under sagen samt det forhold, at FT's forklaring ikke kunne understøttes af forklaringerne fra vennen C og genboen D, så førte sagens samlede forhold til, at forsikringsselskabernes (tunge) bevisbyrde for forsæt blev anset for løftet af såvel by- som landsretten. Dommen følger dermed ræsonnementet i Retten i Glostrups dom af 14. december 2016 i den såkaldte "Letland-sag".


15 af forsikringsselskaberne har under hele sagen for Ankenævnet, byretten og landsretten været repræsenteret af advokat Jesper Ravn, ARK, mens If Skadeforsikring var repræsenteret af advokat Lars Lindevang Madsen.


Læs landsrettens dom her

Læs byrettens dom her