Retten i Glostrup fandt ved dom af 18. april 2024, at Ankestyrelsen var berettiget til at genoptage tidligere afgørelser vedrørende anerkendelse, mén og erhvervsevnetab, og fremkomme med en ny afgørelse, hvorefter et færdselsuheld ikke blev anerkendt som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens §§ 5 og 6. Forsikringsselskabet blev som biintervenient til støtte for Ankestyrelsens synspunkter under sagen tillagt sagsomkostninger.
Sagens baggrund
Sagen drejede sig om et trafikuheld i 2013, hvor A under sit arbejde som chauffør af en varebil med vasketøj kørte ned i en grøft. Ankestyrelsen vurderede i 2017, at A’s nakkeforvridning var en arbejdsskade og fastsatte det varige mén til 10%.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) fastsatte det midlertidige tab af erhvervsevne til 35%.
Forsikringsselskabet indhentede nærmere oplysninger omkring uheldets karakter fra arbejdsgiver og kollegaer, ligesom der blev indhentet en udtalelse fra Dancrash. På den baggrund kunne det konstateres, at bilen ikke havde rullet rundt, som oplyst af A, idet der ikke var nogen skader på bilen. Det eneste værkstedet havde foretaget var at trække bilen fri og rense hjul og ophæng. Airbags var ikke udløst.
På baggrund af A’s meget begrænsede funktionsniveau i arbejdsprøvning i 2015, hvor han stort set ingenting kunne, blev der foretaget (korte) observationer af A, der viste, at A ikke på nogen måde virkede begrænset i den måde, han bevægede sig rundt på, herunder sås der ikke nedsat bevægelighed i nakken, ligesom han anvendte både højre og venstre arm tilsyneladende uden problemer, hvilket stod i stærk kontrast til det oplyste overfor læger og kommune mv.
ARK bistod forsikringsselskabet med et indlæg til Ankestyrelsen, herunder med redegørelse for forholdene omkring sammenstødets karakter samt den påviste diskrepans. På baggrund af de nye oplysninger ophævede Ankestyrelsen i 2019 de tidligere afgørelser om anerkendelse, mén og erhvervsevnetab og afviste, at hændelsen var egnet til at forårsage personskade. Ankestyrelsen anførte blandt andet følgende til støtte for resultatet: ”Vi lægger vægt på, at hændelsen den 9. august 2013 har medført en forholdsvis beskeden belastning af din krop. Hændelsen kan derfor alene forårsage forbigående gener i dit hoved, forbigående gener i din nakke, forbigående gener i begge dine arme, forbigående gener i din brystryg, forbigående gener i din lænderyg, forbigående gener i dit bækken og forbigående gener i begge dine ben, der går over af sig selv uden behandling.”
A udtog herefter stævning mod Ankestyrelsen, og forsikringsselskabet biintervenierede til støtte for Ankestyrelsen under retssagen. Under hovedforhandlingen blev der foretaget afhøring af Per Bo Hansen fra Dancrash, tidligere arbejdsgiver, tidligere kollega samt en skadekonsulent fra forsikringsselskabet. Der blev endvidere indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, som blandt andet udtalte, at ”ulykkestilfældet bidrager (mere end 50%) til sagsøgers umiddelbare nakke- og hoved- og skuldersmerter i ugerne efter traumer, men ikke med mere end 50% sandsynlighed til sagsøgers aktuelle vedvarende symptomer.”
Endvidere udtalte Retslægerådet, at der var usikker sammenhæng mellem traumets sværhedsgrad og de efterfølgende symptomer og objektive fund, og at der ikke synes at være overensstemmelse mellem de beskrevne funktionsindskrænkninger og observationerne i 2016.
Retten i Glostrups dom
Byretten lagde efter bevisførelsen til grund, at det måtte anses for overvejende sandsynligt, at de af A oplyste gener skyldtes andre forhold end hændelsen. Retten lagde navnlig vægt på Retslægerådets besvarelser og angav endvidere følgende:
”Retten har endvidere lagt vægt på rekonstruktionen af hændelsen og bilinspektør [X] forklaring om den begrænsede kraftpåvirkning derved, samt rettens indtryk ud fra videooptagelsen af observation af [A] den 9, maj 2016.
Da arbejdsskadesikringslovens betingelser om årsagsforbindelse herefter ikke er opfyldt, var Ankestyrelsens afgørelse af 8. maj 2017 om anerkendelse uhjemlet, og ligeledes afgørelserne om erhvervsevnetab og varigt mén. ”
Kommentarer
Dommen – og sagen i øvrigt – viser, at det er relevant at få belyst påvirkningens karakter og omfang, herunder om et færdselsuheld har været egnet til at medføre personskade. I den forbindelse kan det være relevant at indhente nærmere oplysninger omkring sammenstødets karakter i form af fotos, taksatorrapporter, tekniske beregninger, udtalelser fra arbejdsgiver/kollegaer mv.
Det er (desværre) vores erfaring, at arbejdsskademyndighederne langt fra altid af egen drift indhenter oplysninger om påvirkningens karakter og omfang ved vurdering af årsagssammenhæng mellem et trafikuheld og den personskade, som påberåbes. Dommen kan evt. anvendes som løftestang i forhold til at ”råbe arbejdsskademyndighederne op” i lignende sager. Den nyligt afsagte dom af 16. februar 2024 er et eksempel herpå - se mere her
Endvidere er dommen et eksempel på et af de sjældne tilfælde, hvor der tillægges forsikringsselskabet som biintervenient omkostninger, og afgørende i den forbindelse var ifølge Retten i Glostrup, at ”sagen er af væsentlig betydning for retsforholdet mellem [Skadelidte] og [Forsikringsselskab], og da [Forsikringsselskab] har udført et betydeligt og relevant arbejde, herunder i relation til forelæggelsen af spørgsmål for Retslægerådet.” Se i den forbindelse tillige U.2017.481H (hvor forsikringsselskabet blev tilkendt omkostninger af landsretten).
Sagen er for forsikringsselskabet ført af advokat Anne Mette Myrup Opstrup, hvortil eventuelle spørgsmål kan rettes. Det vides endnu ikke, om dommen bliver anket.
