Efter udtagelse af stævning mod Ankestyrelsen (AST) og indhentelse af erklæring fra Retslægerådet under retssagen, har AST truffet en ny afgørelse om, at skadelidtes gener ikke skal anerkendes som en arbejdsskade.
Sagens omstændigheder
Skadelidte fik i 2016 anerkendt en arbejdsskade, hvor hun efter det oplyste slog albuen ned i et sengebord i forbindelse med arbejde som SOSU-assistent. Der blev efterfølgende fastsat en méngrad på 5%, der senere blev forhøjet til 15% af AST. Både spørgsmålet om anerkendelse og udmåling af varigt mén blev påklaget af kommunens forsikringsenhed, eftersom hændelsen ikke var tilstrækkelig dokumenteret, ligesom der ikke var tidsnære oplysninger om hændelsen i sagens lægelige akter, der tillige anførte ”efterfølgende overbelastning på arbejde” som skadeårsag. Anmeldelsen vedrørende hændelsen var udfyldt af skadelidte selv mere end 1½ måned efter den angivne hændelse, hvilken var eneste dokumentation for hændelsen.
Kommunen udtog stævning
Kommunen udtog stævning i august 2020 med påstand om, at AST skulle tilpligtes at anerkende, at skadelidte ikke var blevet påført en personskade, som skulle anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, og subsidiært at méngraden var mindre end 5%. Sagen blev herefter forelagt Retslægerådet til udtalelse vedrørende årsagssammenhæng.
Forinden Retslægerådet fremkom med en udtalelse i sagen, fastsatte AES skadelidtes erhvervsevnetab til 30%. Denne afgørelse blev tillige påklaget.
Retslægerådet fremkom med en udtalelse i oktober 2021 hvoraf bl.a. fremgik,
at det ikke var forventeligt, at hændelsen ville medføre mere end forbigående symptomer,
at der ikke var lægelig dokumentation for, at skadelidte pådrog sig varige skader efter hændelsen,
at der ikke var dokumenteret symptomer i tilslutning til eller lige efter hændelsen,
På den baggrund fremkom AST med en ny afgørelse i december 2021 med angivelse af, at tidligere afgørelser var ugyldige, og at der derfor blev truffet en ny afgørelse, hvorefter skadelidtes gener i albuen ikke skulle anerkendes som en arbejdsskade. AST ophævede endvidere AES’ afgørelser vedrørende varigt mén og erhvervsevnetab.
Kommentarer
Om end AST som offentlig myndighed har adgang til at forelægge sager for Retslægerådet udenretligt, er det ganske sjældent, at denne mulighed udnyttes. Det nødvendiggør udtagelse af stævning, før der kan indhentes en udtalelse fra Retslægerådet og på den baggrund træffes en korrekt afgørelse i sagen.
Endvidere ser vi desværre ikke sjældent, at arbejdsskademyndighederne undlader at indhente relevante oplysninger vedrørende selve hændelsen – særligt når denne alene er beskrevet af skadelidte – herunder ved indhentelse af udtalelse fra skadelidtes arbejdsgiver og/eller kollegaer - ligesom arbejdsskademyndighederne burde have indhentet en fuld lægejournal dækkende for en periode på 5 år forud for ulykken og frem til afgørelsestidspunktet.
Her på kontoret oplever vi jævnligt, at AST efter en forelæggelse for Retslægerådet genoptager sagen og træffer ny afgørelse – som oftest helt i tråd med forsikringsselskabernes synspunkter. Blot inden for de seneste 2 måneder har vi ud over afgørelsen af 22. december 2021 fået medhold i to andre retssager, hvor AST har genoptaget sagen efter Retslægerådets udtalelser. Det har i den ene sag konkret medført, at et varigt mén på 8% og et midlertidigt erhvervsevnetab på 70% bortfaldt, og i en anden sag at der slet ikke forelå en arbejdsskade, hvorved et endeligt erhvervsevnetab på 65% tillige bortfaldt.
Eventuelle spørgsmål til afgørelsen kan rettes til advokat Anne Mette Myrup Opstrup.
