Finanstilsynet har den 28. november 2023 offentliggjort den med spænding ventede rapport om undersøgelsen af forsikringsbranchens efterforskning i personskadesager.
Undersøgelsens og hovedkonklusioner
Undersøgelsen blev ”sat i søen” af Finanstilsynet efter anmodning fra den daværende erhvervsminister i efteråret 2022, efter at DR igen i august 2022 havde sat fokus på særligt pensionsselskabernes anvendelse af personobservation i konkrete forsikringssager.
Finanstilsynet anmodede herefter samtlige danske forsikringsselskaber og filialer af 2 udenlandske selskaber om at redegøre for antallet af påbegyndte og afsluttede undersøgelser i perioden fra den 1. januar 2019 frem til tredje kvartal i 2022. Herefter blev 2 skadesforsikringsselskaber og 4 livsforsikringsselskaber udvalgt med henblik på nærmere undersøgelse af, hvordan selskabernes sikrede sig, at procedurer og oplysningsforpligtelser efter bekendtgørelse 1377/2021 blev overholdt. Selskaberne blev bedt om at redegøre for selskabernes interne procedurer samt fremsende et konkret eksempel på et mistankegrundlag i en konkret sag, hvor der var foretaget observation.
Den overordnede konklusion er, at Finanstilsynets undersøgelse har vist meget få kritikpunkter i relation til branchens efterlevelse af bekendtgørelse 1377/2021, og at branchen ifølge undersøgelsen i tillæg hertil overordnet lever op til god skik reglerne i forbindelse med udførelse af undersøgelser. Alle 6 nærmere undersøgte selskaber havde procedurer for overholdelse af bekendtgørelsen, men et enkelt selskab har modtaget et påbud fordi selskabets deres procedurer mere generelt ikke sikrer efterlevelsen af bekendtgørelsen.
I forbindelse med undersøgelsen har Finanstilsynet – ud over kontrol med de konkrete procedurer – haft fokus på selskabernes undersøgelse af lokaliteter, vurdering af velbegrundet og dokumenteret mistanke ved personovervågning (mistankegrundlaget) og selskabernes kontakt med skadelidte.
Selskabers lokalitetstjek
Selskaberne er i forbindelse med undersøgelsen blevet bedt om at redegøre nærmere for såkaldte ”lokalitetstjek”, hvor selskaberne forud for en decideret personobservation foretager f.eks. forbikørsel af en bolig for at se, om en firmabil holder parkeret ved boligen, eller forbikørsel forbi en arbejdsplads eller en bolig for at vurdere, om en personobersvatiion kan lade sig gøre så lidt indgribende som muligt og dermed inden for rammerne af god skik.
Finanstilsynet konkluderer, at observation på et relevant sted, der kan forbindes med skadelidte, ikke i sig selv er personobservation omfattet af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2. Det påpeges dog, at der kan være større risiko for, at forsikringsselskaberne ved et lokationstjek bliver bekendt med skadelidtes fysiske tilstedeværelse på lokationen, hvilket kan øge risikoen for, at der derved – utilsigtet i forbindelse med lokationstjekket – kan være risiko for, at selskabet derved foretager fysisk overvågning af skadelidte i strid med bekendtgørelsen.
Derfor ”opfordrer” Finanstilsynet til at sikre, at der ikke indhentes oplysninger om personens fysiske tilstedeværelse på lokationen, og sker dette alligevel, ”skal selskabet forlade lokationen og afholde sig fra at tillægge disse oplysninger betydning i vurderingen af mistankegrundlaget for at undgå at foretage fysisk overvågning af skadelidte i strid med undersøgelsesbekendtgørelsen”. Det angives endvidere, at selskaberne bør begrænse tilstedeværelsen på lokationen til det nødvendige for at vurdere de fysiske forhold, herunder til korte ophold af få minutters varighed for at mindske risikoen for, at selskabet bliver bekendt med skadelidtes tilstedeværelse og derved risikoen for fysisk observation.
Velbegrundet og dokumenteret mistanke
Finanstilsynet anmodede i forbindelse med undersøgelsen de 6 selskabet om at redegøre for procedurerne for iværksættelse af personobservation (dvs. hvordan selskabet vurderer, at der foreligger velbegrundet og dokumenteret mistanke, jf. bekendtgørelsens § 8). I den forbindelse blev selskaberne anmodet om at fremkomme med et konkret eksempel.
Finanstilsynet konkluderer, at ”det vil altid afhænge af den konkrete sag, og de oplysninger, som selskabet er i besiddelse af, om en velbegrundet mistanke er til stede. Kravet om, at der skal være en dokumenteret mistanke, indebærer, at selskabet skal kunne fremlægge dokumentation, der viser, hvorfor selskabet har en velbegrundet mistanke til skadelidte.”
Det er tillige angivet, at dokumentationen skal kunne efterprøves.
Herefter understreger Finanstilsynet (igen), at en personobservation skal afsluttes, når der ikke længere er en velbegrundet og dokumenteret mistanke til skadelidte. Derfor skal selskaberne før igangsættelse af en personobservation overveje længden af observationen i den konkrete sag, ”før uoverensstemmelserne i sagen må forventes at være afklaret”. Det er endvidere angivet, at selskaberne løbende skal vurdere materialet, og skal ”afslutte overvågningen, så snart mistanken er blevet be- eller afkræftet”. Det angives (uden at dette synes at være anført som et krav efter bekendtgørelsen), at en tidsbegrænsning af observationen kan ”mindske risikoen for, at et selskab fortsætter overvågningen, hvor der ikke længere er grundlag herfor”.
Det anføres herefter, at der ved direktionsgodkendelsen af observation kan indsættes en tidsbegrænsning i godkendelsen, for at ”mindske risikoen for, at den velbegrundede og dokumenterede mistanke, der danner grundlag for en direktionsgodkendelse, har ændret sig i perioden fra godkendelsen og til overvågningen begynder.” Det tilføjes dog herefter, at ”tidsbegrænsningen bør dog ikke hindre, at en overvågning godkendes på ny, hvis tidsfristen er overskredet, men der fortsat er velbegrundet og dokumenteret mistanke til skadelidte – og dermed fortsat behov for at overvåge vedkommende.”
Kontakt med skadelidte
Finanstilsynet understreget, at det er i strid med reglerne om god skik, ”hvis et selskab kontakter skadelidte for at spørge om forhold, der er genstand for en igangværende eller afsluttet personovervågning, uden at oplyse om, at spørgsmålene bygger på information, selskabet har fået ved overvågning”. Det anføres i den forbindelse, at formålet med god skik reglerne er ”at sikre, at selskaberne handler redeligt og loyalt overfor deres kunder”. Det angives herefter, at efterlevelse af bekendtgørelsens oplysningsforpligtelser kan være ”f.eks. i form af høringsbreve, oplysning om umiddelbare vurderinger af en sag, orientering om eventuelle forbehold for tilbagebetalingskrav og orientering om eventuel politianmeldelse”.
Det angives direkte, at Finanstilsynet ikke ”i forbindelse med undersøgelsen ikke fundet konkrete sager, hvor selskaberne har kontaktet skadelidte i strid med reglerne om god skik, men har på baggrund af selskabernes indsendte materiale fundet anledning til at indskærpe reglerne om god skik på området.”
Brug af oplysninger fra DMR
I forbindelse med undersøgelsen fandt Finanstilsynet anledning til at rette henvendelse til Motorstyrelsen i forbindels med at nogle forsikringsselskaber anvender oplysninger fra Motorregistret, når der foretages undersøgelser, herunder særligt opslag i Motorregistret ved brug af et køretøjs registreringsnummer (for at se, om køretøjet er indregistreret til skadelidte). Det anføres af Finanstilsynet, at Motorstyrelsen har oplyst, at forsikringsselskabernes adgang til Motorregisteret via tilslutningsaftalen ikke giver adgang til at foretag ”opslag om en skadelidt, som ikke har forbindelse til de godkendte aktiviteter i henhold til tilslutningsaftalen.”
Sammenfatning og kommentar
Når henses til omfanget af Finanstilsynets undersøgelse og de delkonklusioner, som Finanstilsynet angiver i rapporten, så må undersøgelsen give forsikringsbranchen anledning til at ”ranke ryggen”.
Med undersøgelsen må en række af de påstande og myter om branchens anvendelse af personobservation, herunder særligt at observation ikke skulle ske i overensstemmelse med bekendtgørelsen, forhåbentlig være endeligt tilbagevist.
Bortset fra et påbud til et enkelt af de undersøgte selskaber om mere nøjagtig beskrivelse af processerne for at overholde bekendtgørelsen, så har Finanstilsynet hverken fundet anledning til konkret kritik af branchen som helhed eller de enkelte selskaber. Dette gælder særligt og væsentligst i forhold til Finanstilsynets efterprøvelse af mistankegrundlaget i konkrete sager, hvor det (korrekt) af Finanstilsynet angives, at dette afhænger af den konkrete sags omstændigheder. Tilsvarende er det ligeledes (korrekt) fastslået, at et såkaldt lokalitetstjek ikke konstituerer en personobservation i bekendtgørelsens forstand.
I forhold til spørgsmålet om opslag i Motorregisteret (som ikke var genstand for undersøgelsen), så er dette næppe et forhold, som de involverede skadeselskaber havde overvejet, men Motorstyrelsens angivelse af tilslutnngsaftalens adgang til registeret tages naturligvis til efterretning af skadeselskaberne. Tilsvarende må det forventes, at Finanstilsynets understregning af reglerne om god skik samt Finanstilsynets ”råd” i forhold til f.eks. ageren ved lokalitetstjek og tidsbegrænsnin<g af godkendte personobservationer vil blive implementeret af selskaberne.
Finanstilsynets pressemeddelelsen om undersøgelsen kan ses her.
Selve Finanstilsynets rapport kan ses her.
