FT anmeldte, at hans bil (Audi A4) var forulykket og kørt ind i et træ, da han den 23. januar 2020 om aftenen på en mørk landevej forsøgte at undvige påkørsel af en modkørende bil, der kom kørende i hans vejbane.
Ved besigtigelse af bilen konstaterede taksator, at der på bilens forrude og højre side var slagmærker, som efter taksators vurdering ikke kunne være fremkommet ved påkørsel af træet. Taksator undrede sig tillige over, at hjulsporene gik direkte fra vejen og ind træet.
Ved selskabets nærmere undersøgelser konstaterede selskabets konsulent, at slagmærket i bilens forrude og bilens højre side passede nøjagtigt med dimensionerne for anhængertrækket til FT’s bil, som var placeret i bilens bagagerum.
Under konsulentens undersøgelser forklarede FT, at han havde hjulpet sin ven med at flytte, og at vennen var kommet kørende i sin egen bil kort bag ved FT, da uheldet indtraf. FT var herefter sprunget ind i vennens bil i et forgæves forsøg på at finde den modkørende ansvarlige for uheldet den næste ca. time, før autoservice ankom til stedet. FT forklarede oprindelig, at da han påkørte træet faldt en stor gren ned i forruden, og denne måtte have foranlediget skaden på forruden. Efterfølgende angav han, at han kunne se, at grenen var faldet ned i forruden, da han kom retur til bilen samtidig med autoservice.
Ved selskabets konsulents interview med FT’s ven oplyste denne, at han ganske rigtigt var i gang med at flytte, men at han tilfældigt var kommet kørende af landevejen, da han opdagede FT’s bil, som var forulykket kort forinden. Først da opdagede han, at der var tale om FT. Vennen bekræftede i øvrigt, at han sammen med FT havde kørt rundt for at lede efter modparten.
Selskabet afviste herefter dækning med henvisning til, at det ikke fandtes sandsynliggjort, at skaderne på FT’s bil var sket ved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, idet selskabet særligt lagde vægt på, at mærkerne på bilen ikke var sket ved påkørslen af træet, og at det var usandsynligt, at en gerningsmand skulle være kommet forbi og havde fundet anhængertrækket i bagagerummet for at lave hærværk på FT’s bil for så at lægge det tilbage. Der blev tillige lagde vægt på, at en undersøgelse af FT’s forsikringshistorik viste, at han to gange tidligere havde anmeldt skader på kaskoforsikringen som følge af undvigemanøvre i forhold til dyr.
FT indbragte sagen for ankenævnet, der afsagde kendelse den 16. december 2020, hvor ankenævnet ikke fandt anledning til at kritisere selskabets afgørelse.
Herefter indbragte FT sagen for retten, hvor FT ikke begærede syn og skøn i forhold til skaderne på bilen. Endvidere måtte vennen meddele forfald kort tid før hovedforhandlingen og afgav derfor alene ”vidneforklaring” via en besvarelse af spørgsmål fra FT’s advokat via e-mail.
Retten frifandt selskabet med nogenlunde den samme begrundelse som ankenævnet. Det blev således lagt til grund som overvejende sandsynligt, at skaderne var påført med et anhængertræk, og at FT’s divergerende forklaringer omkring ulykken og skaderne skærpede hans bevisbyrde for, at skaderne var sket ved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. I den forbindelse tillagde retten tillige FT’s tidligere skadeshistorik vægt.
Sagen er for selskabet ført af advokat Jesper Ravn. Det vides ikke, om dommen ankes.
