Vestre Landsrets dom af 19/4/23 - Ikke ansvar for skade på bil i vaskehal - Ikke produktansvar
top of page
Søg
  • Forfatters billedeARK Advokatpartnerselskab

Vestre Landsrets dom af 19/4/23 - Ikke ansvar for skade på bil i vaskehal - Ikke produktansvar

I en ny dom fastslår Vestre Landsret princippet om almindelig ligefrem bevisbyrde for, at en forvoldt skade som følge af en fejl ved en maskine – her en vaskehal – skyldes et ansvarspådragende forhold.


Sagens omstændigheder


A kørte den 22. september 2019 sin bil ind i en fuldautomatisk vaskehal i Esbjerg. Vaskehallen var elektronisk overvåget af ejeren, ”Bilvask” ApS, der på dette tidspunkt ejede 83 fuldautomatiske vaskehaller i Danmark.


Før A kørte bilen ind i vaskehallen, skulle hun elektronisk acceptere vaskehallens sikkerhedsregler og herunder udtrykkeligt bekræfte, at hun skulle blive siddende i bilen under hele vasken. I selve hallen var der synligt angivet et telefonnummer, som der kunne ringes på 24/7 ved driftsstop.


På et tidspunkt under vasken, mens vaskesøjlen befandt sig ved bagenden af bilen, gik vasken i stå, og porten bag bilen gik op (hvilket dog først blev endeligt afklaret for landsretten, idet byretten angav, at porten kun var gået ½ op). Efter ca. 2-3 minutter, hvor der ikke skete noget, besluttede A sig for at gå ud af bilen for at se, om hun kunne bakke ud af vaskehallen. Hun lod døren på bilen stå åben, og pludselig gik vaskesøjlen i gang og kørte fremad i hallen, hvorved bilens dør blev bøjet med skader på ca. kr. 43.000 til følge.


A anmeldte skaden samme eftermiddag på firmaets hjemmeside, men ved en fejl blev den videoovervågning, der – ubestridt – forefandtes af episoden ikke gemt af Bilvask ApS. Der kunne ikke elektronisk konstateres mangler ved vaskehallen, og hverken et forudgående eller efterfølgende serviceeftersyn viste skader eller mangler ved vaskehallen.


A’s kaskoforsikring, A Forsikring, rettede et regreskrav mod Bilvask ApS, hvis ansvarsforsikringsselskab afviste, at der var bevis for, at der var handlet ansvarspådragende.


Herefter anlagde A Forsikring sag mod Bilvask ApS. Det blev i den forbindelse gjort gældende, at sletningen af videomaterialet måtte tillægges processuel skadevirkning, ligesom det blev angivet, at skaden måtte anses for omfattet af produktansvarsloven.


Der blev ikke under sagen – som blev ført i småsagsprocessens rammer – indhentet en sagkyndig erklæring.


Byrettens dom


Byretten fandt, at købet af bilvasken ikke vedrørte løsøregenstande, hvorfor skaden ikke var omfattet af produktansvarsloven.


Byretten dømte imidlertid herefter Bilvask ApS med følgende præmisser:


”Det må antages, at det ville være forholdsvis enkelt at indrette vaskeafdelingen sådan, at vaskebommen ikke kunne starte, såfremt porten til vaskeafdelingen ikke var lukket.” og at ”det forhold, at vaskebommen gik i gang, uanset at porten til vaskeafdelingen ikke var lukket, samt det forhold, at vaskebommen efter flere minutter uden aktivitet igen pludselig gik i gang, udgør sådan fejl eller mangel ved vaskeafdelingens indretning og brug, at Bilvask ApS er erstatningsansvarlig.”


Endelig fandt byretten ikke, at der forelå egen skyld hos A for at stå ud af bilen, uanset proceduren forud for indkørsel i vaskehallen.


Landsrettens dom


Bilvask ApS ankede dommen og fik med landsrettens tilladelse lov til at gennemføre sagen som mundtlig hovedforhandling, selvom sagen førtes i småsagsprocessen, idet der bl.a. var tvivl om byrettens referat af A’s vidneudsagn.


Det blev under anken angivet, at byrettens bevisbyrdevurdering tenderede objektivt ansvar eller omvendt bevisbyrde, og at der ikke var støtte for dette i praksis.


Landsretten fandt indledningsvis på linje med byretten, at bilvasken ikke var omfattet af produktansvarsloven, da der er tale om en tjenesteydelse.


Herefter lagde landsretten til grund, at vaskehallen opfyldte de normer og krav, der gælder herfor, og at der løbende var udført serviceeftersyn på vaskehallen, ligesom der ikke ved eftersynet efter skaden var konstateret skader eller defekter på vaskehallen.


Derefter angav landsretten, at der var fuldt ud tilstrækkelige anvisninger i forhold til, hvordan kunden forinden indkørsel i vaskehallen skulle acceptere at blive bilen, samt hvordan kunden skulle agere, hvis der opstod problemer i forbindelse med vasken,


Landsretten angiver herefter på basis af en ligefrem bevisbyrderegel, at det ikke er godtgjort ”at skaden på bilen er sket som følge af fejl eller mangler ved vaskeanlæggets indretning eller ved instruktionerne om brugen heraf”, hvorfor Bilvask ApS frifandtes.


Kommentar


Landsrettens dom fastslår (korrekt), at der gælder en ligefremme bevisbyrde for, at en skade er indtrådt som følge af en ansvarspådragende fejl eller mangel, og når der – som her – ikke var indhentet en teknisk erklæring, som kunne fastslå en sådan fejl eller mangel, herunder i instruktionerne til kunderne, så var bevisbyrden ikke løftet.


Det bemærkes herved, at en væsentlig årsag til anken af byrettens dom om et forholdsvist begrænset beløb, var at få fastslået, at bevisbyrdeangivelsen, som denne kom til udtryk i præmisserne, var ukorrekt.


Sagen er for ”Bilvask ApS” og ansvarsforsikringsselskabet ført af advokat Jesper Ravn




bottom of page