Vestre Landsret afsagde mandag den 25. marts 2024 en kendelse, hvorved det fastslås, at et forsikringsselskab kan indtræde i forsikringstagers eventuelle køberetlige rettigheder mod sælgeren af en bil baseret på dansk rets almindelige princip om subrogation
Sagens baggrund
En person købte den 6. juli 2020 en brugt BMW af en autoforhandlinger (Auto ApS) og tegnede herefter kaskoforsikring hos GF Forsikring.
Under kørsel den 16. oktober 2020 opstod der brand i bilen, der blev totalskadet. GF Forsikring udbetalte erstatning i anledning af skaden til bilejeren/forsikringstager.
Undersøgelser af bilen fastlagde, at branden med stor sandsynlighed var opstået i bilens såkaldte EGR-modul (en kendt fejl ved den pågældende BMW-model). GF Forsikring rettede herefter krav mod Auto ApS og gjorde gældende, at branden måtte anses for at være opstået som følge af en væsentlig (køberetlig) mangel ved bilen, og at manglen i overensstemmelse med købelovens § 77A, stk. 3 måtte antages at have været tilstede på tidspunktet for forsikringstagers køb af bilen i juni 2020.
På dette grundlag krævede GF Forsikring den til forsikringstager udbetalte erstatning refunderet af Auto ApS, hvilket blev bestridt, hvorefter GF Forsikring anlagde sag.
Spørgsmålet om forsikringsselskabets subrogation i forsikringstagers rettigheder blev af byretten udskilt til særskilt prøvelse, idet Auto ApS gjorde gældende, at forsikringsselskabet alene kunne indtræde i bilejerens/forsikringstagers rettigheder mod sælger, hvis det var sandsynliggjort, at sælger havde handlet ansvarspådragende, jf. EAL § 22.
Retten i Esbjerg traf den 10. januar 2022 afgørelse i sagen (fejlagtigt afsagt som en dom), hvorved byretten angav følgende:
”Det følger af almindelige obligationsretlige principper, at et forsikringsselskab ved udbetaling af erstatning til en skadelidt indtræder i retsstillingen for forsikringstageren, jf. bl.a. U2014.2042H, som vedrørte et ansvarsforsikringsselskab.”
Byretten fandt herefter, at GF Forsikring indtrådte i forsikringstagers krav mod Auto ApS i overensstemmelse med det almindelige obligationsretlige subrogationsprincip.
Auto ApS indbragte afgørelsen til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse, og for landsretten indtrådte Dansk Bilforhandlerunion og Dansk Bilbrancheråd som biintervenienter til støtte for Auto ApS.
Landsretten angav, at Højesteret i U2014.2042H havde angivet, at et ansvarsforsikringsselskab ved udbetaling af erstatning til en skadelidt subrogerede i retsstillingen for forsikringstager overfor den, som kravet rettedes imod. Landsretten fandt herefter, at dette princip også måtte gælde for et tingsforsikringsselskab (en kaskoforsikrer), som havde udbetalt erstatning til skadelidte, jf. herved tillige princippet i EAL § 22.
Spørgsmålet var herefter, om EAL § 19 måtte afskære forsikringsselskabet for at gøre et mangelskrav efter købeloven gældende mod Auto ApS. Landsretten henviste i den forbindelse til forarbejderne for EAL § 19, hvoraf fremgår, at formålet med bestemmelsen i EAL § 19, stk. 2, nr. 2 netop var at afgrænse § 19, stk. 1 (om bortfald af erstatningsansvar, når en skade er dækket af bl.a. en tingsforsikring) til alene at omfatte private skadegørende handlinger, således at der i alle tilfælde var regres overfor erhvervsdrivende, som havde handlet ansvarspådragende.
Herefter fastslog landsretten, at da Auto ApS havde solgt bilen til forsikringstager som et led i erhvervsmæssig virksomhed var der ikke efter forarbejderne til EAL § 19, stk. 2 ”grund til at antage, at adgangen til at gøre regres i erhvervsforhold ikke skulle bevares med hensyn til mangelskrav efter købeloven”.
Sagens materielle spørgsmål skal herefter fortsat prøves ved Retten i Esbjerg.
Kommentarer:
Parterne bekendt, så forelå der ikke tidligere landsretsafgørelser, hvor retten til subrogation har været bestridt, og Auto ApS (og brancheorganisationerne) gjorde derfor under sagen gældende, at det spørgsmålet om et forsikringsselskabs ret til subrogation i forsikringstagers rettigheder efter købeloven var et væsentligt og principielt spørgsmål, da det ville få betydelige konsekvenser for autobranchen, hvis forsikringsselskaber skulle ”få adgang til” regreskrav mod autoforhandlere på et køberetligt grundlag.
Uanset, at dommen i U2014.2042H vedrørte et ansvarsforsikringsselskabs subrogation, så er det imidlertid umiddelbart svært at finde støtte for Auto ApS’ synspunkt om, at dommens angivelse af, at dansk rets almindelige subrogationsregler finder anvendelse, ikke skulle være gældende, når der som her er tale om en tingsforsikring.
Selvom landsrettens afgørelse ”åbner op” for forsikringsselskabers regreskrav baseret på et køberetligt grundlag (særligt under hensyntagen til, at ”formodningsreglen” for, at en mangel har været tilstede på tidspunktet for leveringen nu er udvidet til at gælde ét år, jf. købelovens § 77a), så stiller det principielt ikke autoforhandleren anderledes.
For det første er skader som følge af mangler, der dækkes af en kaskoforsikring, relativt sjældent forekommende, idet kaskoforsikringen bl.a. undtager rene mekaniske skader. For det andet er bilbrande, der skyldes mangler ved køretøjet, heldigvis en forholdsvis sjældent forekommende begivenhed, og ved en bilbrand vil bilejeren netop kunne rette et krav direkte mod forhandleren baseret på købeloven. Det forhold, at forsikringsselskabet indtræder i et sådan krav og gør regres mod bilforhandleren ændrer principielt ikke på autoforhandlerens forpligtelser (og mulige erstatningspligt).
I relation til regressager i øvrigt (skader på genstande omfattet af en tingsforsikring) vil kendelsen have den tilsvarende effekt for så vidt angår forsikringsselskabets krav i relation til selve den skadede genstand, herunder formodningsreglen efter købelovens § 77a for, at en (påvist) mangel ved selve genstanden bestod på tidspunktet for salget af genstanden,.
Sagen er for GF Forsikring for byretten ført af advokat Birgitte Pallesen og for landsretten af advokat Jesper Ravn.
