Karriere - ARK Advokatpartnerselskab
top of page

Karriere

Karriere i ARK

Vi er et dynamisk og moderne advokatkontor med et godt socialt sammenhold, hvor engagement, arbejdsglæde og faglighed er et fælles fundament for en god arbejdsplads.


Vi lægger vægt på et professionelt arbejdsmiljø med plads til humor og en uformel omgangsform, der karakteriserer os såvel internt som i forhold til vores klienter og kollegaer i advokatbranchen.


Vi ansætter jurister, der har fokus på og flair for de formueretlige fag samt for civilproces og konfliktløsning.


Vores ansatte jurister udgør en vigtig del af vores virksomhed, og vi arbejder målrettet på udvikle juristernes individuelle kompetencer med henblik på en fortsat udvikling som specialistadvokat i erstatnings- og forsikringsret.


Vi forventer, at vores jurister er ambitiøse og holdspillere med engagement og kvalitetsbevidsthed samt et højt fagligt niveau. Da vores jurister får selvstændigt sagsansvar tidligt i uddannelsesforløbet, er det væsentligt, at man kan arbejde selvstændigt.


Der skal ydes en betydelig arbejdsindsats, men vi lægger samtidig vægt på, at der også skal være plads til andet i livet end arbejde. Fuldmægtige skal opleve deres uddannelsesforløb hos os som en god og lærerig tid, og vi har stor interesse for og fokus på uddannelse af fuldmægtige, ligesom vi lægger vægt på og understøtter, at der er et godt socialt sammenhold på kontoret.


Nye fuldmægtige tilknyttes – ud over en partner – ligeledes til en mentor, der typisk vil være en ældre fuldmægtig eller yngre advokat. Mentorordningen skal sikre, at nye fuldmægtige falder godt til - både socialt og fagligt.


Fuldmægtige skal både udføre selvstændig sagsbehandling i egne sager og sagsbehandling som led i større sager, ligesom der vil være god mulighed for at få retssagserfaring og klientkontakt løbende som fuldmægtigforløbet skrider frem.


Vores løn- og ansættelsesvilkår matcher de forventninger, vi har til det faglige niveau og arbejdsindsatsen. Vi tilbyder en rigtig god kantineordning, bonusordning, sundhedsforsikring, mulighed for ugentlig fysioterapi på kontoret, og alle jurister får tillige udleveret en iPhone. 


Vi ansætter løbende nye studerende, fuldmægtige og erfarne advokater, og modtager meget gerne uopfordrede ansøgninger fra kompetente juridiske medarbejdere, som deler vores værdier og har lyst til at blive en del af vores team. 


Ansøgninger og CV kan sendes til kontorets personaleansvarlige, Pernille Ravn, psr@arklaw.dk

Kontakt os

Adresse
Bankoplysninger

ARK Advokatpartnerselskab

Esplanaden 8A

1263 København K


Tlf.: +45 3333 1000

E-mail: info@arklaw.dk

CVR nr. 37299766

​

Nordea

Vesterbrogade 8

Postboks 0850

0900 København C

Reg.nr. 2191 Klientkontonr. 0729 596 760

 

SWIFT-BIC: NDEADKKK

IBAN-no.: DK592 000 0729 596 760

  • Find vej
  • ARK LinkedIn
Tilmeld nyhedsbrev
Links
bottom of page