Højesteret har ved dom af i dag frifundet Unibet for et erstatningsansvar overfor en spiller, der tabte ca. 2 mio. kroner på onlinespil på 20 måneder.
Med dommen har Højesteret således – modsat landsretten – ikke fundet, at Unibets handlemåde, herunder at undlade at gribe ind overfor spillerens spilleforbrug og massive tab, kan medføre en erstatningspligt for Unibet.
Højesteret har i dommens præmisser lagt vægt på, at Unibet handlede indenfor rammerne af den dagældende lovgivning for spiludbydere i 2012 og 2013, herunder ved at stille de i lovgivningen krævede værktøjer til ansvarligt spil til rådighed for spilleren, hvilke værktøjer spilleren ikke benyttede sig af.
Efter den dagældende lovgivning gjaldt der ikke nogen selvstændig pligt til at gribe ind overfor en spillers problematiske spilleadfærd heller ikke, hvis spilleren tabte hundredetusindevis af kroner på en måned. Højesteret har således fundet, at man ikke kan pålægge Unibet en pligt til at beskytte spilleren, selvom man er bekendt med, at spilleren havde sine midler fra en arbejdsskadeerstatning, og at han havde visse psykiske problemer. Modsat landsretten tillægger Højesteret det heller ikke betydning, at spilleren i en e-mail til Unibet gjorde opmærksom på, at han ikke havde det sjovt med at spille, og at han spillede for at vinde det tabte tilbage, hvilket efter vores opfattelse var et klart signal om ludomani.
Højesteret fandt det herudover ikke bevist, at Unibet – i strid med loven – havde givet individuelle bonusser til spilleren. Endelig fandt Højesteret det ikke bevist, at Unibets vedtagelse af et bødeforlæg for ikke at have overvåget spillerens kundeforhold, kunne føre til en erstatningspligt for Unibet, idet bødeforlægget vedrørte en overtrædelse af bekendtgørelsens hvidvaskbestemmelser, og ikke en pligt til at begrænse eller forhindre spilleren i at bruge sine lovlige midler.
Højesteret har således ikke fundet grundlag for at udstrække formålsbestemmelsen i spillelovens § 1, der angiver, at lovens formål er at beskytte spillere mod misbrug og overdrevent spilforbrug, til at give Unibet en pligt til at gribe ind overfor et tiltagende spilforbrug og et problematisk spillemønster, når denne pligt ikke fremgik direkte af loven. Med andre ord: Der bestod ikke for Unibet en pligt, som kunne medføre et erstatningsansvar, hvis pligten ikke blev overholdt.
Selvom Unibet blev frifundet af Højesteret, så er der fortsat tale om en principiel sag og en principiel dom.
Med Højesterets dom står det klart, at hvis Folketinget mener, at spiludbydere skal kunne blive erstatningsansvarlige for at sidde udtrykkelige ”advarselssignaler” fra spillere overhørig, så skal lovgivningen herom være mere klar. Det bemærkes herved, at der i de helt nye bekendtgørelser om onlinespil, som trådte i kraft den 1. januar 2020, heller ikke er bestemmelser om muligt erstatningspligt eller en pligt for spiludbydere til at lukke spilleres konto.
Advokat Jesper Ravn har ført sagen i 3 instanser for spilleren, der naturligvis meget skuffet over resultatet. Højesteret har imidlertid nu talt, og dommens resultat må tages til efterretning.
