Pakkerejseankenævnets praksis vedrørende ”evakuering” underkendt af byretten
top of page
Søg
  • Forfatters billedeARK Advokatpartnerselskab

Pakkerejseankenævnets praksis vedrørende ”evakuering” underkendt af byretten

Den 20. oktober 2020 offentliggjorde vi her på hjemmesiden en længere artikel om den forskelligartede praksis i henholdsvis Pakkerejse-Ankenævnet og Ankenævnet for Forsikring vedrørende spørgsmålet, om Udenrigsministeriets ændring af rejsevejledningen den 13. marts 2020 (hvor hele verden blev ”farvet rød”) var udtryk for en evakuering.


Pakkerejse-Ankenævnet fandt, at ændringen af rejsevejledningen måtte ligestilles med evakuering af rejsende på rejsemålet, og under hensyntagen hertil, fandt nævnet, at kunden lovligt kunne ”hæve” pakkerejsen og af rejsebureauet få refunderet sine omkostninger til hjemtransport til Danmark.


Et af de involverede rejsebureauer anfægtede kendelsen, og der foreligger nu den – så vidt vides – første retsafgørelse vedrørende bedømmelse af spørgsmålet om ændringen af rejsevejledningen den 13. marts 2020 kan sidestilles med en ”evakuering””.


I den konkrete sag var kunderne i færd med en rundrejse på Sri Lanka fra den 10. marts 2020, da rejsevejledningen blev ændret den 13. marts 2020. Rejsen skulle have fortsat til Maldiverne og med hjemkomst til Danmark den 23. marts 2020.


Kunden valgte imidlertid at afbryde rejsen og rejste den 14. marts 2020 til Danmark, hvorefter kunden krævede den resterende del af rejsens pris refunderet af rejsebureauet. Dette fik kunden medhold i ved Pakkerejse-Ankenævnets kendelse af 29. september 2020, hvorefter rejsebureauet skulle refundere 9/16 af rejsens pris. Nævnets flertal lagde vægt på, at ændringen af rejsevejledningen og opfordringen til danske rejsende i udlandet om at vende hjem, måtte sidestilles med et krav om evakuering. Derfor var kunden berettiget til at hæve aftalen og modtage erstatning fra rejsebureauet.


Da rejsebureauet ikke ønskede at efterleve kendelsen indbragte kunden sagen for retten, og Retten i Aarhus har den 12. januar 2022 afsagt dom i sagen, hvorved rejsebureauet fik medhold.


Af dommens præmisser fremgår, at pakkerejselovens § 25 indebærer, at en rejsende kan hæve aftalen, hvis en mangel væsentligt påvirker aftalen. Uanset lovens karakter af en forbrugerbeskyttelseslov, så påhviler det imidlertid fortsat den rejsende at bevise, at rejsen led af en hævebegrundende mangel.


Retten angav herefter, at det var ubestridt at Udenrigsministeriet ikke den 13. marts 2020 iværksatte en egentlig evakuering, hvorefter retten angav, at den første udmelding fra Udenrigsministeriet var, at danskere vendte hjem ”hurtigst muligt”, men at det efterfølgende blev angivet, at dette skulle ske ”i god ro og orden”.


Retten angav herefter, at situationen ikke var at sidestille med en evakuering, ”idet dette som minimum må forudsætte en anbefaling fra en relevant myndighed om at vende hjem straks, og et tilbud om myndighedsbistand hertil om nødvendigt”.


Uanset at retten fandt, at kunden og hendes mand havde befundet sig i en vanskelig situation, så lagde retten vægt på, at kunden ikke - uanset rejsebureauets anvisninger - valgte at blive på destinationen og afvente nærmere, men valgte at rejse hjem som følge af bekymring omkring manglende forsikringsdækning ved unødvendigt yderligere ophold.


Retten fandt det imidlertid bevist, at rejsebureauet kunne have gennemført rejsen som planlagt, og det var derefter ikke sandsynliggjort af kunden, at situationen den 13. marts 2020 udgjorde en hævebegrundende mangel efter pakkerejseloven, hvorfor rejsebureauet blev frifundet.


Kommentarer


Dommen illustrerer for det første den ”forvirring”, der opstod i forbindelse med Udenrigsministerens udmelding på pressemødet den 13. marts 2020, hvilket blev forsøgt ”neddæmpet” ved den efterfølgende opdatering på Udenrigsministeriets hjemmeside om aftenen den 13. marts 2020.


Samtidig illustrerer dommen, at det reelt er Ankenævnet for Forsikrings praksis og tolkning af begrebet evakuering, der er blevet opretholdt af byretten. Uanset den dramatiske udmelding den 13. marts 2020, så kunne Udenrigsministeriets udmelding således alene anses som en anbefaling og ikke som en evakuering eller noget, der kunne sidestilles hermed.


Dommen må dermed formodes, at have fortsat betydning i forhold til det ganske store antal sager, der fortsat udestår i relation til særligt rejsebureauer men tillige rejseforsikringsselskaber.


Link til vores omtale på hjemmesiden af 20. oktober 2020 kan ses her. Læs retten i Aarhus' dom her.


Spørgsmål til dommen kan rettes til advokat Jesper Ravn.



bottom of page