Ankenævnet for Forsikring har den 18. november 2020 afsagt kendelser i sagerne AK 94.197 og AK 95.582, om beviset for bortkomst af en motorcykel henholdsvis en bil ved dækningsberettigede forsikringsbegivenheder.
AK 94.197
Klager anmeldte den 25. maj 2018 til politiet, at hans motorcykel var blevet stjålet natten til den 25. maj 2018.
Tyveriet blev den 30. maj 2018 anmeldt til selskabet af klagers mor, der i anmeldelsen angav, at motorcyklen var blev overdraget til klagers ven den 23. maj 2018, idet vennen skulle foretage omregistrering. Klager var selv var kort forinden blevet fængslet i en længere årrække, hvorfor motorcyklen skulle overdrages til anden side, og overdragelsen skulle af samme grund foretages af klagers forældre.
Kort efter overdragelsen til vennen – om natten mellem den 24. og 25. maj 2018 – blev motorcyklen ifølge anmeldelsen stjålet fra et parkeringshus. Tyveriet af motorcyklen blev opdaget næste morgen, og kort efter fandt klagers forældre motorcyklens indbyggede GPS-enhed på en anden lokation.
Efter anmeldelsen var selskabets konsulenter i kontakt med klagers mor og den omtalte ven. Der fremkom i den forbindelse skiftende forklaringer vedrørende faktum omkring overdragelsen, motorcyklens placering i perioden mellem overdragelsen og tyveriet, samt om overdragelsen af motorcyklens registreringsattest.
Ved efterfølgende undersøgelse af GPS-trackeren kunne der ikke udlæses data om placering af motorcyklen som hævdet, hvortil klager angav, at dette måtte skyldes, at motorcyklen var parkeret i et parkeringshus bygget i beton. Firmaet bag GPS-sporingen afviste en sådan usikkerhed, hvorefter selskabet konkluderede, at motorcyklen på intet tidspunkt havde været parkeret i det omtalte parkeringshus. Derimod kunne det konstateres, at motorcyklens havde været placeret ud for vennens hustrus bopæl.
Selskabet afviste derfor dækning af skaden den 23. august 2018, hvilket blev efterfulgt af en længere skriftveksling med klage over selskabets afgørelse.
Herefter modtog selskabet den 4. november 2019 oplysning om, at klager (i fængslet) via et tip havde lokaliseret sin motorcykel, som var sat til salg med et nyt stelnummer (kloning), og at klager skulle have orienteret politiet herom. Klager påstod herefter, at selskabet skulle erstatte skader på den genfundne motorcykel, som skulle være indtrådt i perioden efter tyveriet.
Efter undersøgelser af motorcyklen kunne det afvises, at motorcyklen var blevet stjålet ved et voldeligt opbrud, og sagen blev herefter endelig afvist.
Klager indbragte sagen for Ankenævnet, der gav selskabet medhold.
Ankenævnet lagde blandt andet vægt på, at der under selskabets behandling af sagen blev afgivet skiftende forklaringer fra klagers mor og klagers ven, og på de indhentede oplysninger fra motorcyklens GPS-tracker, som ikke stemte overens med de til selskabet afgivne forklaringer. Ankenævnet fandt på den baggrund en sådan tvivl omkring rigtigheden ved anmeldelsen og forklaringerne, at klagers bevisbyrde ikke kunne anses for at være løftet.
Advokat Joakim Bondesen har bistået selskabet under sagen.
AK 95.582
FT købte i januar 2019 en BMW fra 2008 (benzinmodel) for kr. 295.000 og med en kilometerstand på 179.000. Bilen var finansieret via en byttehandel og et privat familielån. Allerede i marts/april 2019 forsøgte FT at sælge bilen for kr. 290.000 men opgav dette, da han ikke kunne få prisen.
FT anmeldte, at bilen var blevet stjålet fra hans ejendom (beliggende på landet) natten mellem den 16. og 17. november 2019, mens FT var i byen med sin kæreste. FT anmeldte bilens forsvinden til politiet om natten efter at være kommet hjem.
Kort efter anmeldelsen kontaktede selskabets konsulent FT der oplyste, at han havde kørt i bilen samme formiddag den 16. november 2019 til frisøren. Herefter havde han parkeret bilen der holdt låst i carporten.
Ved udlæsning af bilens nøgler konstateredes det, at nøgle 1 senest havde været brugt den 9. november 2019, det vil sige en uge forud for den anmeldte bortkomst. FT talte igen med konsulenten og oplyste, at han formentlig ikke havde brugt bilen i ugen op til det anmeldte tyveri, og at han ikke kunne huske, at han havde brugt køretøjet i weekenden inden tyveriet, men han gentog, at han havde brugt bilen til at køre til frisøren.
Da FT efterfølgende blev foreholdt udlæsningen af nøglen, som viste sidste brug den 9. november 2019, angav FT at han ikke kunne huske, hvad han havde lavet den pågældende dag, men det kunne være, at han ikke havde brugt bilen til at køre til frisøren den 16. november 2019, og at han i stedet kunne have brugt samleverens bil.
Selskabets konsulent foretog herefter omfattende testninger af en tilsvarende bil, og kunne ved samtlige test konkludere, at dato og tidspunkt for brug af nøglen korrekt blev indlæst i bilens nøgledata ved brug.
Ved fornyet udlæsning af klagers bilnøgle konstateredes det igen, at denne sidst var anvendt den 9. november 2019, og at temperaturen udenfor bilen var registreret til 18°. Der var i bilnøglen desuden lagret 25 fejlkoder, hvoraf seks var såkaldte kritiske fejl, som ville vise sig i bilens display med advarsel om, at bilen skulle køre på værksted.
Ved fornyet henvendelse til FT oplyste denne, at han kunne huske at han havde været til et arrangement den 9. november 2019, og han oplyste nu, at han havde skiftet batteri på bilen, og han mente ikke, at han havde stillet uret i bilen efter batteriskiftet. Han angav dog, at han mente at uret havde stået rigtigt på tidspunktet for bilens bortkomst, og han var ikke bekendt med advarsler i bilens display.
Ved kontrol ved DMI kunne det endvidere konstateres, at temperaturen den 9. henholdsvis 16. november 2019 var ca. 10 grader lavere end 18°, som var temperaturen, der var lagret i bilnøglen.
Selskabet fandt det herefter samlet set ikke godtgjort, at bilen var bortkommet ved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, idet selskabet særligt lagde vægt på nøgleudlæsningerne sammenholdt med FT’s oprindelige forklaring om sidste brug af bilen.
FT indbragte sagen for Ankenævnet, der gav selskabet medhold.
Nævnet lagde bl.a. vægt på, at FT angav at være i besiddelse af begge bilnøgler, at bilen var forsynet med startspærre med rullende kode, og at der ikke var tegn på fysiske spor efter tyveri (bortslæbning mv.).
Nævnet lagde endvidere vægt på ”historikken” i forbindelse med FT’s forsøg på salg af bilen, og at udlæsningen af nøglen viste, at den sidst havde været anvendt ved en temperatur på 18° (som kunne tyde på, at bilen havde stået indenfor). Endelig lagde Nævnet vægt på de mange fejlkoder lagret i bilens nøgle.
Advokat Jesper Ravn har bistået selskabet under sagen.
ARK’s bemærkninger til de to kendelser:
Begge kendelser fastslår igen, at klager som udgangspunkt bærer bevisbyrden for, at et køretøj er bortkommet ved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Når der foreligger uoverensstemmende forklaringer og tekniske beviser, som modsiger FT’s anmeldelse, så skærpes FT’s bevisbyrde væsentligt, hvilket er i overensstemmelse med ankenævnets praksis på området.
